Et underligt forår

Det var en fredag. Datoen var 13. marts 2020. Denne dag var landet lukket ned grundet Corona virus. Klokken var 1729, da jeg kørte mit loginkort igennem, og min vagt startede. Jeg havde sat mig ind i den Mercedes E220d, der var den ene af de to biler, jeg normalt kører på. Det blev en meget stille vagt for en fredag. Da jeg afsluttede min vagt næste morgen klokken 652, havde jeg en omsætning på 1903 kroner. Dette var godt 3000 kroner under, hvad man kunne køre ind på en vagt en fredag aften under normale omstændigheder.

Vi var 4, der kørte fuld tid, eller rettere, hvad der i taxaverdenen er fuld tid på to biler. Vi havde, som vel nok de fleste andre, ingen anelse om, hvor længe disse samfundsmæssige ændringer ville stå på. Den ene af vi 4 er vognmanden og 3 ansatte chauffører. Vi havde en stærk formodning om, at omsætningen ville falde drastisk, hvorved vi ikke kunne oppebære en omsætning, der kunne give en løn, der var tilfredsstillende.

Jeg ville gerne fortsætte på arbejde. Det endte med, at de 2 andre ansatte chauffører blev afskediget, og jeg fortsatte. Det betød, at der nu kun var vognmanden og mig tilbage til 2 biler. Jeg blev sat i Merceren. Jeg stod i et valgt mellem at risikere at blive smittet med Corona eller mit mentale helbred. Jeg har erfaring for, at den struktur, der følger med et arbejde vil en stor stressfaktor.

Jeg fandt hurtigt ud af, at det kørselsmønster, jeg havde ikke duede i forhold til at få ture. Jeg kørte normalt om aftenen og natten, hvilket jeg fortsatte med. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var en meget dårlig idé at holde på Banegården og vente på en tur. På Banegården var der normalt en del ture med folk, der kom med toget.

Jeg fandt relativt hurtigt en mønster i turene, der virkede for mig. Jeg fandt et tidsrum og en del af byen, der virkede for mig. Der var historier i medierne om, at vores branche have mistet 80% af omsætningen, hvilket naturligvis kan mærkes. Min vurderingen var, at en næsten lige så stor andel af de biler, der normalt var på en hverdagsaften ikke længere var på, men på de steder, hvor de normalt parkerer.

I kraft af dette, kunne jeg nogenlunde holde min omsætning og dermed også min løn, omend jeg måtte bruge op til omtrent 10 timer ekstra om ugen på jobbet. Men når man godt kan lide sit og sin chef, er man også villig til at gøre en ekstra indsats. Jeg havde den yderligere frihed, at jeg nu helt selv kunne bestemme mine arbejdstider, da jeg var alene på bilen.

Hele landet var som bekendt så godt som lukket ned, og dermed også nattelivet, hvilket normalt giver en betragtelig del af omsætningen for taxabranchen. Normalt kunne man som natchauffør godt tjene omtrent 60% af sin omsætning på en fredag og lørdag aften. Jeg bemærkede, ligesom en del andre, at de unge mennesker stadig festede i weekenderne, men i stedet for at tage ned til midtbyen, havde de små private fester rundt omkring i byen.

Jeg havde for vane blandt andet at høre radioavisen, når jeg var på arbejde og ikke lige havde kunder i bilen. En af de relativt få gode ting i denne periode, når man kørte om natten var, at man fra Danmarks Radios side have besluttet sig for at have en radiovært på en samsending på blandt andet P4, som jeg oftest lytter til, i stedet for den vanlige natradio. Jeg syntes, at dette var en ganske rar ting, at der var en stemme i natten.

Det var en meget ensom tid i taxaen i forhold til normalt. Jeg havde et billede af, at vi taxachauffører i metaforisk betydning var en flok ensomme ulve, der var ude at jage. I vores tilfælde ture, og dermed også indkomst. Da alt mere eller mindre var lukket, var der heller ikke megen trafik på vejene. Det føles nærmest som en spøgelsesby at køre rundt i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *