Genåbningens første fase

Foråret var, i et samfundsmæssigt og politisk perspektiv, præget af den den pressemøder, hvor adskillige ministre og topembedsmænd jævnligt var på fjernsyn, idet indholdet må siges at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. Et af disse var 6. april.

En del områder kunne nu genåbnes. Dette gjaldt blandt andet de små klasser i skolen, samt børn med specielle behov. Dette betød, at jeg fik skolebørn på bilen om morgenen på alle hverdage fra 20. april.

Jeg begyndte at køre om dagen i stedet. Fra klokken 12 og nogle timer frem var der ture fra forskellige skoler rundt omkring i byen, hvor børnene skulle hjem igen. Her kunne man ofte ”fange” et par ture.

En anden ting, der også skete var, at sygehusene var begyndt at åbne op igen for behandling af patienter i større skala. Dette skabte også et behov for, at disse patienter skulle til og fra sygehusene i denne forbindelse. Man havde fra Midttrafiks side besluttet, at man i videst muligt omfang kun ville have en passager med i bilerne ad gangen. Dette skabte et større behov for taxaer, der også kørte ture for Midttrafik.

Jeg lurede, at der et tidsrum om omtrent 4 timer på hverdage, hvor der var en del af disse ture. Af denne grund kørte jeg til Skejby Sygehus ofte i dette tidsrum, når jeg ikke ellers optaget. Min argumentation var, at jeg hellere ville køre en tur for Midttrafik end ikke at køre en tur. Ture for Midttrafik er ikke så godt aflønnet i forhold til den tid, man bruger på en tur sammenlignet med at køre en tur med en ”normal” kunde.

De unge mennesker festede fortsat videre. Set fra mit sæde var det i samme mønster som hidtil under denne nedlukning med små private fester rundt omkring i byen. Det var endnu engang et nyt mønster. Jeg kunne da i det mindste holde min omsætning, selvom det betød endnu flere timer på arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *