Sensommeren 2020

Det var en søndag aften. Mere præcist den 9. august. Jeg var ude at køre en aftenvagt. Det var en lun aften. Jeg var på et tidspunkt kørt op på Banegården og holdt ind i kaperrækken. Der begyndte at falde en indre ro for mig.

Det så ud til, at jeg kunne komme tilbage til nattevagten, når skolerne nu startede igen fra dagen efter. Det var lige i sidste øjeblik, at jeg undgik at skulle køre skoleturen igen på en fast basis. Der var et par få dage forinden kommet en løsning, hvorved der startede en ny kollega mandag morgen, der skulle have denne tur fast. Som jeg husker det, havde jeg gjort det klart for min vognmand, at det var ikke en opgave, jeg magtede.

Jeg fandt ud af, at det passer mig bedst at være på nattevagten. Der er nogle frihedsgrader forbundet med nattevagten, som der ikke er for dagvagten. En af dem er, at der ikke er den samme forventning om, at man møder præcist på et bestemt tidspunkt, og kører vagten helt ud, dvs nærmest til det tidspunkt, hvor man bytter med natmanden. Det er en væsentlig årsag til, at jeg kan fungere i dette job.

Løsningen med den nye kollega holdt kun i 4 uger. Så måtte jeg træde til, og køre skoleturen. Dette blev dog kun til 2 uger. Jeg havde ønsket at få 2 ugers ferie, hvilket jeg ikke havde noget problem med at få. En ny kollega blev ansat. En person, jeg kendte i forvejen fra branchen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *