Hvad koster det at driver en taxa ? (november 2018)

Dette spørgsmål, og varianter af det, har jeg hørt en del gange, når diskussionen er kommet ind på priserne. En anden variant er en udtalelse, der går på, at den anden part i diskussionen syntes, at det er dyrt, hvor jeg har svaret, at jeg er uenig, fordi jeg kender til branchen som chauffør.

Her i efteråret 2018 gik jeg med tanken om at blive selvstændig vognmand. Dette er dog en tanke, jeg midlertidig har lagt på hylden grundet nogle personlige omstændigheder. Jeg kom dog så langt i denne proces, at jeg har en god idé om, hvad det kræver i papirarbejde og lavede et budget, som følger;

Ovenstående kræver noget forklaring. Bilen, jeg agtede at anskaffe er en VW Touran med blandt andet automatgear, adaptiv fartpilot og anhængertræk. Anhængertrækket er en nødvendighed, idet der er et krav om, at man skal kunne medbringe mindst en cykel. Bilen kører på diesel, og koster på taxanummerplade koster cirka 225.000 kroner.

Planen var at benytte leasing som finansiering af bilen. Startydelsen er på 35.000 kroner, og løber i 3 år. Efter de 3 år skal bilen enten leveres tilbage, eller der skal betales 100.000 kroner. Dette kræver, at man lægger nogle penge til side løbende. Dette er selvfølgelig en ydelse efter skat. Jeg har sat en skatteprocent på 22, hvilket svarer til, hvad et selskab (ApS, A/S og lignende) skal betale, eller hvis man benytter sig af virksomhedsordningen. Derudover vil man naturligvis gerne have startydelsen tilbage, hvorfor man skal lægge penge til side.

I dette scenarie har jeg forudsat, at bilen holder i 6 år, hvorefter den ikke længere har nogen økonomisk værdi. Den første bil er betalt ud af leasingordningen efter 3 år, hvorfor man i år 4 til 6 gerne skulle lægge penge til side, så en ny bil kan anskaffes efter 6 år. Efter 6 år, hvor man køber bil nummer 2, er der ikke længere brug for leasing, idet man kan købe bilen kontant. Det er planen, at det primært kun skal være mig, der kører taxaen, hvorved jeg regner med, at den kan holde i 6 år.

Den model af bil, jeg har kigget på skulle køre omkring 18 kilometer per liter. Jeg regner med, at køre omring 1800 kilometer om ugen i 45 uger om året. Dette giver 81000 kilometer per år. Det betyder, at der er behov for 4500 liter diesel om året. Jeg har sat prisen per liter diesel til 10 kroner.

Ligeledes vil man bemærke, at forsikringen er noget højere end på en privatbil. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad dette præcis skyldtes. En taxa kører naturligvis en del flere kilometer, end den gennemsnitlige bil, der benyttes til private formål. Ydermere er passagerer også dækket økonomisk, hvis uheldet skulle være ud.

Ydermere har jeg sat indkomstsikring på budgettet, hvilket sikrer en indtægt i det tilfælde, at jeg som vognmand skulle blive syg, og derfor i en periode ikke kan arbejde. De faste udgifter skal betales uanset, hvor meget, der køres. Derudover er der også en arbejdsulykkeforsikring, hvilket er en lovpligtig forsikring.

Til sidst er der pladslejen. Dette er afgiften til det bestillingskontor eller kørselskontor man er tilmeldt. For kunderne er det der, hvor man ringer til, hvad man gerne vil bestille en taxa. Dette er en lovbestemt ting, man skal være tilmeldt et kørselskontor, hvis man kører taxa på en universaltilladelse, eller et bestillingskontor, hvis man kører på en kommunal tilladelse, og, at der er mindst 10 tilladelser i kommunen.

Når alle de faste udgifter er dækket ind via ture, skal man jo også gerne have en indtægt til sig selv til de nødvendigheder, der er i tilværelsen. Ydermere vil man også gerne have mulighed for at holde noget ferie, lige som alle andre. Til sidst bør man spare op til sin pension, da man jo ikke kan arbejde til evig tid.

Den eneste udgift, der ikke er medtaget er lønsumsafgift. Den er svær at vurdere. Den beregnes som en procentsats af lønomkostninger og resultat før finansielle omkostninger. Ifølge et opslag hos skat, er denne sats 4,12%. Den er uændret i perioden 2016-2018. Jeg kan umiddelbart ikke finde yderligere oplysninger.

Når alle disse faktorer er lagt sammen løber det hurtigt op. Der skal jo også betales normal indkomstskat af sin egen løn. En taxa er en virksomhed ligesom eksempelvis dit lokale supermarked. Den tjener sin omsætning fra sine kunder.

Hvad koster en taxa ? (november 2018)

Man skulle tro, at dette afhænger af, hvor langt, der bliver kørt, og hvor længe en tur varer. Det er nu ikke helt så simpelt som så. Der er flere faktorer, der har indvirkning på prisen. Der findes en maksimaltakst, der er politisk besluttet i lovgivningen.

Den første faktor er, hvornår på døgnet turen er. Der er to perioder. Den første er dagtakst, der dækker hverdag fra klokken 6 til 18. Den anden er nattakst, der dækker den øvrige tid. Dette betyder, at der i weekenden og på helligdage køres på nattakst.

En anden faktor er antallet af passagerer. Nogle har oplevet enten at køre med en stor bil, eller set en stor bil som en taxa. Denne model kan medtage op til 8 passagerer. Her har jeg oplevet, at en del kunder tror, at det er dyrere at tage denne taxa frem for en taxa i mere normal størrelse. Her har jeg ofte måtte forklare, at det er samme pris som en normal størrelse taxa, hvis man er maksimalt 4 passagerer. Man betaler først ekstra, såfremt man er mindst 5 passagerer. Nogle steder findes der en takst for op til 4 passagerer, en anden for 5 eller 6 passagerer, og en tredje for 7 eller 8 passagerer. Den eneste situation, hvor man betaler den store takst, hvis man er ene passager i taxaen, er hvis man sidder i kørestol.

Den sidste faktor er, hvilken licens kører taxaen under. Det er her, at det bliver mere kompliceret, end man skulle tro. Der findes generelt to typer licenser. Den ene er en ny type licens ved navn universaltilladelse, der blev indført med den nye taxalov, der trådte i kraft fra 2018. Den anden er en kommunal tilladelse. De kommunale tilladelser bliver automatisk udfaset i og med, at en tilladelse udløber efter 10 år, og de kommunal tilladelser ikke længere bliver fornyet, men kan konverteres til universaltilladelse.

På en universaltilladelse er der en national maksimaltakst, der er fastsat i den nye taxalov. I den gamle taxalov, som de kommunale tilladelser er udstedt under, hedder det, at maksimaltaksten fastsættes af kommunalbestyrelsen. Dette betyder, at det er byrådene i de enkelte kommuner, der fastsætter maksimaltaksterne for taxaerne. Dette betyder, at en taxa med en tilladelse fra Aarhus, vil det være byrådet i Aarhus, der har fastsat taksterne, hvorimod en taxa med tilladelse i eksempelvis Skanderborg, er det byrådet der, der har fastsat taksterne.

Hvis vi laver et tankeeksperiment, hvor vi har 3 taxaer. Den ene kører på en universaltilladelse, mens de to andre kører på tilladelser fra to forskellige kommuner. Den kørte tur er identisk på både længde og tid. Grundet de forskellige takster, vil man opleve 3 forskellige priser.

TAXA FAQ

Jeg har valgt at lave dette afsnit, idet fra tid til anden har jeg fået nogle spørgsmål af lidt mere ”teknisk” karakter. Jeg har derfor valgt at besvare nogle af disse mere uddybende og nogle andre interessante emner.

En kort lille intro

Jeg har igennem et stykke tid gerne reelt ville starte denne log. Jeg har dog manglet tid og overskud til reelt at komme i gang. Denne blog kommer nok til at handle meget om mit job som taxachauffør i Aarhus. Jeg er i midten af 40’erne . Jeg fik mit taxakørekort i maj 2016.

En af mine første tanker var, at det ville være svært at skrive om mine oplevelser uden at komme til at afsløre identitet af enkelt personer, jeg har haft i min bil. Derfor startede det for efterhånden noget tid siden med en taxa faq, som også er tilgængelig på min hjemmeside. (Bare fjern den del fra adresselinjen, hvor der står blog),

Et af de første emner, jeg har valgt at give mig i kast med, er mine oplevelser i 2020, nærmere hvordan jeg har oplevet, hvordan Corona virussen har påvirket min hverdag. Jeg vil ikke udelukke, at denne blog med tiden kunne udvikle sig til noget andet, herunder mine egne holdninger.